Tyrkiet bevæger sig længere væk fra Europa

Det moderne Tyrkiet blev grundlagt af Mustafa Kemal Atatürk efter sammenbruddet af det osmanniske rige i den første verdenskrig. Den nye republik blev proklameret den 29. oktober 1923.

Atatürk forestillede sig et moderne, demokratisk, sekulært og republikansk Tyrkiet, som hørte til i den vestlige verden med lige rettigheder for mænd og kvinder.

Men udviklingen i Tyrkiet i dag bevæger landet væk fra Europa. Få dage efter den officielle fødselsdag for hundredåret for republikkens grundlæggelse udsendte EU-Kommissionen den 8. november sin seneste vurdering af Tyrkiets udvikling.

Rapporten konstaterer kort og godt at Tyrkiet fortsætter med at bevæge sig væk fra EU, og det på de allervigtigste områder. Der er fortsatte mangler eller forringelser af demokratiske standarder, retsstaten og magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed, ikke-diskrimination og respekt for fundamentale rettigheder. Ny lovgivning fører landet væk fra EU-sporet. På adskillige områder er Tyrkiet på begynderstadiet i forhold til EU’s kriterier.

Rapporten er et katalog over lovgivning og administration, hvor Tyrkiet går sine egne veje, væk fra EU’s værdier og normative rammer eller hvor landet er langt fra at opfylde kriterierne for EU-medlemskab.

Forpligtelserne i forhold til EU’s samlede regelsæt af principper og værdier for medlemskab – EU acquis – har Tyrkiet håndteret ad hoc og i begrænset omfang.  Gang på gang konstaterer rapporten at Tyrkiet ikke har reageret på tidligere anbefalinger fra EU-Kommissionen, OSCE, Europarådet eller at lovgivningen ikke er bragt i overensstemmelse med europæiske standarder.

Demokratiet er i tilbagegang, og menneskerettighedssituationen forværres. Tyrkiet har tilsluttet sig de fleste internationale menneskerettighedsinstrumenter, men der sker alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet som følge af politiske beslutninger.

Der er tilbagegang for ligestilling mellem mænd og kvinder, hvor Tyrkiet er dumpet ned som nummer 129 ud af 146 lande. Tyrkiet bør gøre noget effektivt mod alle former for vold mod kvinder, bl.a. seksuel chikane, æresdrab og tvungne ægteskaber, skriver EU-Kommissionen.

Mangler i de demokratiske institutioner

Ved parlaments- og præsidentvalgene i maj 2023 fremstod Tyrkiet som politisk polariseret. Der var klare politiske alternativer, men præsidentens greb om medierne og en forudindtaget mediedækning gav en uberettiget fordel til den siddende præsident, som vandt valget med en margin på 52,2 pct. mod 47,8 pct. til oppositionens kandidat. Mangel på lige vilkår i valgkampen gjorde det svært for vælgerne at træffe et informeret valg.

Der er alvorlige mangler i Tyrkiets demokratiske institutioner. I 2017 skiftede Tyrkiet fra et parlamentarisk til et præsidentielt styre efter en folkeafstemning. Den konstitutionelle opbygning centrerer magten omkring præsidenten i et miljø, som mangler forudsigelighed og transparens og som mangler checks and balances. Der er ikke en effektiv tredeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den parlamentariske kontrol med regeringsmagten er svag, herunder med budgettet og med offentlige investeringsprogrammer, og parlamentets lovgivningsfunktion er begrænset af præsidentens udstrakte brug af præsidentielle dekreter og beslutninger. Parlamentet har ikke mulighed for at overvåge og føre effektiv kontrol med regeringen og præsidenten, som derfor reelt kun står til ansvar over for vælgerne ved præsidentvalgene. Oppositionens muligheder for at præge den politiske debat er yderst begrænset.

Politisk pluralisme undergraves gennem forfølgelse af den politiske opposition og lokale borgmestre for terrorisme. 48 ud af 65 borgmestre valgt af oppositionen er blevet fjernet fra deres embeder og erstattet af regeringsudpegede guvernører.

Det politiske system er yderst centraliseret. Den offentlige administration er politiseret, især på ledelsesniveau, og myndigheder og styrelser er direkte linket til præsidenten, f.eks. på medieområdet, og beslutninger er uforholdsmæssigt ofte rettet mod medier, som er kritiske over for regeringen.

Ligeledes har præsidenten og regeringen stor indflydelse på udpegning af dommere og anklagere. Præsidenten og højtstående regeringsmedlemmer kommenterer løbende retssager offentligt og undergraver der igennem retsvæsnets uafhængighed.

Fængsling af modstandere

Tusindvis af politiske modstandere er fængslet. Antallet af fængsler stiger, alligevel er overbelægning et problem. I april 2023 sad mere end 350.000 mennesker i fængsel med en kapacitet på 290.000. Det er det største antal i Europa. Der er rapporter om udbredt vold, tortur og mishandlinger i fængsler og arresthuse, ligesom der forekommer adskillige andre menneskeretskrænkelser. Effektive undersøgelser af sådanne rapporter er begrænset.

Varetægtsfængslinger er udbredt. Politisk sensitive retssager er ofte lukket for journalister og observatører, somme tider endda også for tiltaltes forsvarer, og i terrorsager anvendes udsagn fra vidner indhentet under tvang og uden mulighed for at krydsforhøre vidnet.

Korruption er et alvorligt problem i Tyrkiet, ofte på et højt politisk niveau. Dommene er milde og har ikke afskrækkende effekt.  Landets institutionelle opbygning må forbedres for at begrænse den politisk indflydelse på retssystemet, skriver EU-Kommissionen i sin rapport.

Snævre rammer for civilsamfund

Der er alvorlig tilbagegang for civilsamfundet og ytringsfriheden, og Tyrkiet har nægtet at implementere flere domme af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Landet bevæger sig væk fra europæiske og internationale menneskeretsstandarder og fundamentale friheder, som Tyrkiet har forpligtet sig til gennem medlemskab af Europarådet.

Der er snævre rammer for civilsamfundets virke, og civilsamfundsorganisationer udsættes for stigende juridisk og administrativt pres fra myndighederne, som begrænser deres ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Civilsamfundsorganisationer udsættes ofte for stigmatisering, hadsk tale og diskrimination fra højeste sted. Det går bl.a. ud over LGBTIQ personers menneskerettigheder, hvor Tyrkiet rangerer som nr. 48 ud af 49 lande på Rainbow Europe’s Index.

Forsamlings- og foreningsfriheden er ikke på linje med europæiske standarder eller internationale konventioner. Fredelige demonstrationer for menneskerettigheder forbydes og opløses af politiet evt. med brug af overdreven magtanvendelse.

Alligevel har civilsamfundsorganisationer formået at yde væsentlige bidrag på områder som uddannelse, kvinders rettigheder, LGBTIQ, minoritetsrettigheder, handicapområdet, religionsfrihed, miljø, anti-diskrimination og støtte til flygtninge.

Menneskeretsforkæmpere sidder i fængsel for terrorisme og kriminalitet. Terrorismedefinitionen i Tyrkiet er ganske bred, og oppositionspolitik knyttes ofte sammen med terrorisme.  Medier tæt på regeringen omtaler bestandig menneskeretsforkæmpere som terrorister og kriminelle.

Medier og censur

Mediedækningen er skæv til regeringens fordel, og der er restriktioner på journalisters, forfatteres og akademikeres aktiviteter. Mange er i fængsel, angiveligt for støtte til terrorisme. Censur og selvcensur er udbredt i mediebilledet. Tyrkiet rangerer som nr. 165 ud af 180 lande på Reporters Without Borders liste over pressefrihed.

Formuleringer i medielove og forordninger om fake news eller falsk og vildledende information er vage og tvetydige, og anvendelsen er selektiv og arbitrær i forsøget på at kvæle kritik af regeringen og fremme selvcensur i den offentlige debat, f.eks. på de sociale medier. Den første højtprofilerede offentlige person, der blev ramt af en ny medielov var leder af et oppositionsparti for kritik af regeringens indsats efter jordskælvet i 2023. Han blev anklaget for misinformation og for at fornærme den tyrkiske nation. Websider, som kritiserer regeringen, bliver lukket.

Ofte er der ikke nogen klar og troværdig forbindelse mellem anklagen om en lovovertrædelse og en handling – eller den påståede overtrædelse består i handlinger, som er fuldt lovlige i henhold til forfatningen.

En lov forbyder at fornærme præsidenten, og den anvendes i udstrakt grad til at forfølge personer, som kritiserer præsidenten. Uafhængige radio- og tv-kanaler får jævnligt bøder, f.eks. med den begrundelse af indholdet er i modstrid med samfundets nationale og moralske værdier, den almindelige moral og principperne for familiebeskyttelse.

En vigtig partner på en række områder

Tyrkiet har været kandidatland til EU siden 1999. I 2005 begyndte optagelsesforhandlingerne, men forhandlingerne gik trægt, og udviklingen i Tyrkiet bevægede landet væk fra EU. 

Forhandlingerne har været suspenderet siden 2018 på grund af forringelser af retsstatsprincippet og demokrati, og der er ikke overvejelser om at genoptage dem. Tyrkiet bliver i dag defineret af EU som en betydningsfuld regional aktør i udenrigspolitikken og en vigtig partner for EU på en række områder med fælles interesser. Selv om forhandlingerne er afbrudt har Tyrkiet og EU en fortsat dialog om retsstat og fundamentale rettigheder.