Menneskerettighedskonventioner i modvind: Brud, forbehold eller forpligtelse?

Dette nummer af MenneskeRET&VRANG rettes fokus mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention, underskrevet af Europarådets medlemmer i 1950. Konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet genstand for fornyet debat, ikke mindst hertillands, hvor den politiske opbakning til Danmarks tilknytning til konventionerne i løbet af det seneste år ikke længere er en selvfølgelighed. Det kalder på refleksioner over menneskerettighedernes og konventionens aktuelle berettigelse og betydning.

Det ungarske valg er et lyspunkt. Men det er et lyspunkt i sidste øjeblik. Orbán var godt i gang med at konsolidere og rodfæste sit autoritære styre midt i Europa.

Forhåbentlig kan Ungarn igen få et godt forhold til EU. Men EU må lære af det ungarske eksempel og sikre, at der aldrig sker noget lignende igen. EU’s ledere lod det ske i Ungarn ved for længe at se passivt til. Orbán blev et alvorligt varsel til Europa. EU må ikke igen komme derud, at der sættes spørgsmålstegn ved de værdier, som EU er opbygget på. EU må også se på beslutningsreglerne.

Man må lade DF-formanden at han forstår at skabe opmærksomhed. ”Den store udvisning” – såkaldt remigration – er et ypperligt eksempel. Et andet kunne kaldes ”Den store løgn”.

Den 12. november 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for at styrke og beskytte civilsamfundet i Europa.

Helsinki Komiteens Europapolitiske Udvalg udtaler i den forbindelse, at EU’s kommende civilsamfundsplatform bør udvikles til en demokratisk infrastruktur med fler-niveau-styring i et tæt samspil mellem myndigheder, institutioner og civilsamfundsorganisationer. Platformen bør samtidig bidrage til en videreudvikling af demokrati og styring i EU.

I dette særnummer af MenneskeRET&VRANG sætter Ole Meldgaard, bestyrelsesmedlem i den Danske Helsinki-Komité og leder af Europapolitisk udvalg, i en række kapitler fokus på den menneskelige dimension – hvad ligger der i begrebet, hvordan har det præget tiden fra 1975 og frem til i dag og hvilken fremtid har OSCE og tankerne, der ligger til grund for den menneske- lige dimension, nu hvor der atter er krig på europæisk jord og geopolitiske konfrontationer lurer i horisonten?

Den Danske Helsinki-Komité har sendt et brev til USA’s ambassadør i Danmark. I brevet peger vi på, hvordan trusler og pres mod territoriel integritet og suverænitet er uforenelige med principperne i Helsinki-slutakten fra 1975; et grundlag for europæisk sikkerhed og fred, som også USA var med til at forme.

I denne udgave af MenneskeRET&VRANG kaster vi blikket på demokratiets status i OSCE-regionen, eller rettere: demokratierne, demokratiet i dets forskellige former. Med demokratiske tilbageskridt i flere lande, herunder lande, der hidtil ikke har givet anledning til grundlæggende bekymringer, er det på sin plads at analysere årsagerne til disse tilbageskridt og samtidig reflektere over demokratiets grundprincipper og de muligheder, der er for at styrke demokratiet.

Dette nummer af MenneskeRET&VRANG sætter fokus på situationen for Europas nationale mindretal. Hvilke muligheder og rettigheder har mindretallene, og hvilke udfordringer står de over for? Hvilke sociale og politiske fremskridt er der sket, og hvilke trusler lurer i horisonten?

God nyhed: Jurauddannelsen fra Ilisimatusarfik giver nu adgang til beskikkelse som dommer, advokat og anklager – både i Grønland og Danmark.

Til sommer overtager Danmark formandsskabet i EU’s Ministerråd. I den forbindelse har Helsinki-Komiteen sendt en række anbefalinger til Europaministeren. Læs brevet her.

Er der nogen, der på en afdæmpet, men samtidig konsekvent og insisterende måde kan bringe de fælles europæiske demokratiske værdier i spil, er det Hanne Severinsen. Derfor vil vi fra Helsinki-komiteens bestyrelse ønsker hende rigtige mange gode år også fremover, vi har i det nuværende situation med en smuldrende verdensorden brug for den troværdighed, hun repræsenterer, og den tillid, hun har opbygget gennem sit udstrakte og velpassede netværk.

Hjertelig til lykke til Hanne med de 80 år – og tak!

Fredag d. 12. april var der debat i Folketinget om udenrigsministerens årlige redegørelse om udvalgte internationale organisationer bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

I Altinget d. 18. april rapporterer Komiteens Forperson, Asbjørn Storgaard, sammen med Hanne Severinsen, der er medlem af Komiteens Europapolitiske udvalg, fra debatten og slår et slag for organisationens fortsatte nødvendighed.

Den Danske Helsinki-Komite for Menneskerettigheder vil nedsætte en studie- og projektgruppe, som skal analysere udfordringerne i samarbejde med civilsamfundsorganisationer i ansøgerlandene. Formålet er at yde et bidrag til den europapolitiske dagsorden frem mod 2030 gennem etablering af et samarbejde om projekter, som styrker ansøgerlandene til at kunne opfylde Københavnerkriterierne.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og den ukrainske NGO "East SOS" har modtaget 1,1 millioner kroner til et 1-årigt civilsamfundsprojekt i Ukraine. Bevillingen kommer fra New Democracy Fund.

I Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder planlægger vi netop nu projektaktiviteter i Aserbajdsjan i samarbejde med en lokal NGO, der arbejder med menneskerettighedsmonitorering og valgobservation i landet. Projektsamarbejdet vil især fokusere på den blot få år gamle “ny medielov”, som markant begrænser medie- og ytringsfriheden.