Tolkning – en mennneskeret

Forleden udtalte en person, da vi drøftede asyl- og udlændingesager, at tolkning burde være en menneskeret. Men det er en menneskeret. Og det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, art. 6, stk. 3, litra e: ”Enhver, der er anklaget for lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende: at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten”.

I straffesager er det således en helt klar bestemmelse, og de danske domstole har da også levet fuldstændig op til dette. Men efter at Rigspolitiet i slutningen af 2018 har indgået en aftale med tolkefir- maet EasyTranslate, gældende fra den 1. april 2019, hvor EasyTranslate har overtaget tolkning for hele retsvæsenet, domstolene, politi, Flygtningenævnet, Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har det ind i mellem været svært at opfylde kravet. 

Tolkning i Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen
Er tolkning andre steder end ved domstolene i straffesager et retskrav? Ja. 

Sammenholdes Menneskerettigheds- konventionen med FNs Flygtningekonventions mere generelle overordnede bestemmelser, bl.a. art. 7, stk. 5 og art. 16, stk. 2, der omhandler de generelle rettigheder, flygtninge skal tildeles, også rettigheder som ikke direkte er hjemlet ved FNs Flygtningekonvention fra 1951, fremgår det af art. 16, at en flygtning skal have samme behandling som landets borgere i forhold til adgang til domstolene, gratis retshjælp og sikkerhed for fritagelse for omkostninger. 

Tolkning er således ikke direkte nævnt. Men Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, hvis afgørelser er endelige. De kan ikke indbringes for andre instanser eller for domstolene. Afgørelserne har vidtrækkende konsekvenser for den enkelte udlænding og et afslag på asyl bevirker umiddelbart tilbagesendelse til hjemlandet. 

Et afslag på asyl er en indgribende handling, der naturligvis bevirker, at den pågældende udlænding skal returnere til sit hjemland, og dette hvad enten udlæn- dingen selv føler, at det er livstruende for ham eller hende. Det er Flygtningenæv- nets afgørelse. Det er derfor også vigtigt, at udlændingen har haft kvalificeret tol- kebistand i forbindelse med de danske myndigheders behandling af sagen. 

En sag om inddragelse af opnået asyl er et meget vidtgående indgreb i en persons liv. 

Disse afgørelser er meget indgribende for udlændinge og må betragtes på helt samme måde som en straffesag, hvor der er ret til at få tolkebistand ved de ordi- nære domstole. 

Jeg tillader mig derfor at fastslå, at tolkning i Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen ikke blot er et gode, men en rettighed på linje med en menneskeret, på samme måde som tolkning er ved domstolene i straffesager. 

Rigspolitiets aftaler med tolkefirmaet EasyTranslate
Den 1. april 2019 har EasyTranslate over- taget alle tolkeopgaver, der distribueres gennem Rigspolitiet. Det skulle fungere på den måde, at politiet, Flygtningenævnet, domstolene, herunder også advokater, der skal bruge tolke i de pågældende sager, skulle rekvirere tolke fra EasyTranslate, som derefter skulle stille med en kvalificeret tolk. 

Selvom der er gået mindre end et halvt år, må man som bruger udtrykke, at EasyTranslate ikke har levet op til de krav, der stilles. 

Når EasyTranslate får en tolkeopgave, sender de bekræftelse på e-mail til rekvirenten om hvilken tolk, der har opgaven. Men det viser sig, at tolken ikke altid er blevet spurgt inden, om vedkommende kan på det pågældende tidspunkt. Så man kan risikere at få tilsendt mange mails med nye tolkenavne inden mødet afholdes, og man kan også risikere, at der slet ikke dukker en tolk op. Dette er sket adskillige gange for såvel advokater som anklagemyndighed. 

Rigspolitiet har udsendt ”Et overblik over vilkår i rammeaftale med EasyTrans- late vedrørende fremmedsprogstolkning”, og her følger det, at nogle af de krav, Rigspolitiet har stillet, er: 

- En dokumentation for uddannelse,

- Mundtlige test, herunder prima vista-oversættelse og to-sprogstest mellem dansk og fremmedsprog og omvendt,

- Skriftlig test. 

Jeg har i min egenskab af formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater fået enormt mange klager og indberetninger fra foreningens medlemmer om tolke, der ikke er dukket op, og om aflyste møder på grund af tolkeproblemer. I dette lille indlæg vil jeg hovedsageligt holde mig til mine helt egne oplevelser. 

På et møde i fogedretten i juni måned skulle der oversættes til engelsk, idet modparten var englænder. Den tolk, der mødte op, kendte ikke til de mest almindelige retsbegreber, og som hun sagde, havde hun ikke tolket før i fogedretten, men havde tidligere kun tolket om familieret. Hun vidste ikke, hvad en fogedsag var. Hvad EasyTranslate har oplyst til hende, da hun blev hyret, eller hvad byretten har sagt, er selvfølgelig uvist, men hun vidste jo, at hun skulle møde i fogedretten. Det endte med, at vi andre måtte gennemføre retsmødet på engelsk, idet vi var indstillede på, at det var vigtigt for min klient at få sagen afsluttet, og modparten kunne ikke tilstrækkeligt dansk til at mødet kunne gennemføres på dansk. 

Strafferetslignende sager 
I strafferetssager og strafferetslignende sager (sager om frihedsberøvede udlæn- dinge) er tolkningen et stort problem. 

Et retsmøde i Retten i Hillerød afholdt på sædvanlig vis som videoretsmøde fra arresten i Ellebæk, hvor udlændingen var indsat, skulle foregå på fransk. Der skulle træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingen skulle løslades eller ej. Der dukkede ingen tolk op. Anklagemyndigheden, der sad med listen over tolke bestilt fra Easy-Translate, ringede til tolken, der kunne oplyse, at hun aldrig havde hørt om ret mødet. 

Retsmødet kunne den pågældende dag på grund af andre retssager ikke skubbes, så det blev gennemført på engelsk, hvilket den indsatte kunne nogenlunde, og jeg som forsvarer tillod det kun, fordi det var en retssag, hvor faktum var klart qua tidligere møder i retten (fristforlængelser). 

Til næste retsmøde i den pågældende sag var der på ny tilsagt en fransk tolk. Hun dukkede op, men hendes fransk var så dårligt, at selv anklagemyndigheden sagde, at de efterfølgende ville indberet- te det, hvilket man jo ikke ved, om de har gjort. Men dette har været i strid med EMRK art. 6. Det skal også tilføjes, at udlændingen var indforstået med, at retsmødet foregik på engelsk, som ved- kommende nogenlunde forstod. 

Der er retsmøder, der har måttet aflyses, fordi tolken ikke dukkede op. Gennem dagspressen er man også bekendt med, at der har været anholdte i dommervagten, der måtte løslades, fordi der ingen tolke var, og 24-timers reglen var overtrådt. 

Flygtningenævnet har haft det samme problem adskillige gange, hvor tolken ikke er dukket op eller har været for ringe. En kollega fra Aarhus havde tre møder samme dag i Flygtningenævnet. Alle tre møder blev aflyst på grund af tol- keproblemer, enten mangelfuld tolkning eller at der ikke mødte en tolk, som udlændingen forstod. 

Overtrædelse af Menneskerettigheds- konventionen
Danmark bevæger sig på kanten af over- trædelse af Menneskerettigheds- konventionen. Rigspolitiet og domstolene og sågar Justitsministeren er klar over problemet. Ministeriet har netop bedt Kammeradvokaten om at udarbejde et responsum, som blev offentliggjort i forbindelse med et åbent samråd med Justitsministeren den 12. september 2019 (på grund af artiklens deadline har jeg ikke set selve ordlyden af notatet). Men konklusionerne har været oplæst af Justitsministeren under det åbne samråd, hvor det også blev gengivet i en lang række medier. 

Kammeradvokaten har konkluderet, at der ikke har været nok overtrædelser fra EasyTranslates side til en ophævelse af aftalen. For brugerne er det vanskeligt at forstå, at de brud og mangler, som Easy- Translates behandling af sagerne har medført, ikke trods alt efter en fem-måneders periode giver mulighed for at ophæve aftalen. 

EasyTranslate har ikke kunnet servicere selve retssystemet, og advokater, der principielt også skulle booke tolke til for- møder med klienterne gennem EasyTranslate, har fået en speciel tilladelse til at rette direkte henvendelse til de tolke, de selv ønsker, idet EasyTranslate med- delte advokaterne, at de ikke havde mulighed for at servicere dem også. 

Det er vanskeligt at forstå, hvorfor man har sendt tolkeopgaver i licitation på denne måde og hvorfor man har valgt det tolkefirma. Måske fordi det var billigst. Resultatet er blevet, at tolkene, i forhold til tidligere aflønninger, er blevet sat ned med op til 30% af deres tidligere indtægt. Dette har så bevirket, at adskillige af de gamle (og erfarne) tolke ikke har meldt sig til at arbejde for EasyTranslate, og derfor ikke i dag kan bruges af retsvæsenet og Flygtningenævnet. 

De kan og vil ikke arbejde til de lave tariffer. 

Tolkning er freelancearbejde, hvor man ofte skal køre langt mellem opgaverne. For at skaffe tolke har EasyTranslate ofte måttet bruge tolke fra Nordjylland til opgaver i København, fordi der ikke har været nogen københavnske tolke. Dette er en væsentlig fordyrelse for de institutioner, som beder om tolkene. Det problem synes ikke rigtigt at være kommet frem i medierne. 

Men det vigtigste er, at hvis ikke der sker en drastisk forbedring, så der kommer tolke til de møder, de er booket til, og hvis ikke tolkene har et rimeligt fornuftigt kendskab til de sprog, de skal tolke i, så overtræder Danmark Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Flygtningekonvention.