Hvornår er der tale om folkedrab?

Betænkning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder anser den foreliggende betænkning for et vigtigt skridt i retning af at skabe større overblik og systematik i forbindelse med brugen af international ret vedr. folkedrabsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i dansk ret, og hilser det velkomment, at man erstatter særloven af 1955 om straf for folkedrab med en indarbejdelse sådanne grove overtrædelser af folkeretten i den danske straffelov.

Komiteen forholder sig især til siderne 318-324, som i høj grad illustrerer vanskelighederne ved en nærmere bestemmelse af, hvornår der er tale om folkedrab. Her nævnes ”drabene i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina i 1995, der blev bedømt som et folkedrab ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien” som et eksempel på en ”delvis” ødelæggelse af en gruppe: drab på alle drenge og mænd i en gruppe i en afgrænset region, der udgør omkring 7000.

Vi finder, at som eksemplet står i betænkningen, kan det lede til misforståelser. Er det antallet, som er afgørende, er det selektionskriteriet, er det den geografiske afgrænsning? Eller er det afgørende, at krigstribunalet efter en lang proces er nået frem til at bedømme de ansvarlige (i første række Karadžić og Mladić) som skyldige i folkedrab?

Hvor kompliceret dette spørgsmål er, fremgår af, at det først var den 23. maj 2024, at der i FN’s generalforsamling kunne samles 84 stemmer for en FN-resolution om indførelse af en International Day of Reflection and Commemoration of the 1995 Genocide in Srebrenica (med 19 stemmer imod, 68 der undlod at stemme for eller imod, og 22 som slet ikke deltog). I 2014 blev et lignende resolutionsforslag fremsat i FN’s sikkerhedsråd, men faldt på veto fra bl.a. Rusland. Så hvor grænserne for folkedrab går, vil i en række tilfælde være baseret på et skøn – som det også illustreres af overvejelserne på side 320. Og det kan forventes at blive påvirket af fremtidige retsafgørelser.

Vi vil derfor anbefale en yderligere uddybning, gerne med inddragelse af flere konkrete eksempler, som vejledning for danske domstole.