1993-2018: 25 års jubilæum for EUs Københavnskriterier
Københavns-kriterierne, siger vi i Helsinki-Komiteens narrativ, var de vedtagelser på sikkerhedskonferencen om søjlen den menneskelige
dimension, der foregik i København i som- meren 1990. Der blev i årene 1989-1990- 1991 afholdt flere af de sikkerhedskonfe- rencer, der i 1992 i Helsinki endte med etablering af OSCE, ODIHR og det årlige Human Dimension Implementation Meeting, hvor civilsamfundet er repræsen- teret.
Københavnskriterierne blev imidlertid overtaget af forhandlingerne om optagel- seskriterier dvs. EUs adgangskrav for EU- medlemskab til de ”ny” stater i Baltikum og Centraleuropa, som blev vedtaget på et topmøde under dansk formandskab i København i 1993 og som kom til at gælde som adgangsbillet for de 10 stater, der blev medlemmer af EU fra og med 2004.
Dette 25 års jubilæum fejredes på behørig vis ved en konference i Eigtveds Pakhus, Udenrigsministeriet havde indbudt til, den 7. maj. Komiteen var inviteret og repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Gerd Battrup samt Karsten Fledelius, Hanne Severinsen, Carl Erik Foverskov, Philip Maschke og Claus von Barnekow.
TV2-korrespondent Lotte Mejlhede var en veloplagt moderator, der søgte at få udenrigsminister Anders Samuelsen, fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister Carl Bildt, og sagkyn- dige notabiliteter som Poul Skytte Christof- fersen, Rebecca Adler-Nissen m.fl. til at sætte EUs udvidelsesproblemer på spidsen.
Grundlæggende var der bred tilfredshed med Københavnskriterierne, som blev kaldt et fyrtårn, en guide, der kunne vise de tid- ligere kommunistiske lande i hvilken ret- ning, man kunne gå. Men et centralt tema var naturligvis, hvorledes EU i dag kan håndtere stater som f.eks. Ungarn og Polen, hvor retsstaten synes at bevæge sig i en uheldig retning. Uffe Ellemann-Jensen indledte med at konstatere, at det var en fejl, at man ikke fra begyndelsen havde fået defineret en central evalueringsmekanisme, men nok havde haft for stort fokus på de vækstgevinster, de ny medlemsstater kunne opnå ved de markedsmæssige mekanismer i acquis’en. Det eneste reelle værktøj EU formandskabet nu har til rådighed er at indlede en sag efter artikel 7, fratagelse af stemmeret, kaldet atombomben.
Carl Bildt understregede i den forbindel- se, at den politiske del af evalueringsmeka- nismen – demokrati, menneskerettigheder og retssamfund – i 1990erne blev varetaget af Europarådets optagelseskriterier og monitorering. Europarådets monitoreringsværktøj og Venedig-Kommissionen fungerede i praksis som politisk acquis.
Han erindrede om, at processen med optagelsen af Sverige og Finland i EU midt i halvfemserne havde været hurtig og smertefri – som en festlig afslutning på dagen fik han også peget på, at Island og Norge ville være nemme at optage i EU. Carl Bildt pegede på, at centrale elementer som minoritetsbeskyttelse og retsstat er en forudsætning for økonomisk vækst og inve- steringer og skal forhindre, at folk mister deres nystartede virksomhed gennem snyd og bedrag.
Anders Samuelsen var medlem af EU-Parlamentet i 2004, da de 10 lande blev ny medlemsstater og erindrede dette som en stor begivenhed. Samuelsen så frem til, at den reformkonference for Ukraine, som Danmark har inviteret til og afholder den 27. juni i år vil blive en lige så stor begivenhed.
Tidl. slovakisk udenrigsminister og FN speciel rådgiver for Kosovo, Eduard Kukan, glædede sig over sit lands ishockey-fans, der mod Tjekkiet netop havde spillet turne- ring i København. Folkene fra de to lande kan glæde sig og være sammen i fordrage- lighed, og for Slovakiet, konstaterede han, var udviklingen fra 2004 til 2018 en succeshistorie.
Andre talere beskæftigede sig i detaljer med chancerne for og udsigterne til EU- medlemskab for de seks Vestbalkan-stater Albanien, Bosnien, Kosovo, Montenegro, Makedonien og Serbien. Og nogle af de tilstedeværende udenlandske ambassadører gav svar på tiltale.
Det kunne ikke undgå at være en stor oplevelse, når så mange koryfæer var samlet, og den nyere histories vingesus kunne mærkes.