Korruptionbekæmpelse er det kroatiske formandsskabs hovedprioritet

Formandskabet for Europa- rådets Ministerkomité blev i maj overdraget fra Danmark til Kroatien. Kroatien har som prioritet valgt korruptionsbekæmpelse. 

Dette emne er lige nu i Europaråds- sammenhæng blevet sørgeligt aktuelt, eftersom en omfattende undersøgelse netop har afdækket en omfattende korrupt adfærd blandt en lang række tidligere parlamentarikere. 

Azerbajdjan blev optaget i Europarådet 2001 til trods for, at styret både er autoritært og forfølger og fængsler politiske modstandere og menneskeretsaktivister. Alligevel er det overraskende lykkedes regimet at forhindre berettiget kritik ved omfattende lobbyisme overfor en del af de parlamentarikere, der var valgt til at moni- torere landet. 

Rapporten, der udkom i april 2018, er beskæmmende læsning. Jeg har kendt og diskuteret med en del af personerne fra min tid i forsamlingen (indtil 2007). Der verserede allerede dengang rygter om, at nogen var på ”kaviar-listen”. Men nogle har åbenbart fået mere end kaviar – nem- lig pengeoverførsler og luksusrejser! 

Rapporten findes her

Forud havde civilsamfundsorganisationer gjort opmærksom på disse forhold i Europarådets Parlamentariske Forsamling, især ESI, European Stability Initiative (www.esiweb.org). Det er pinligt, fordi Europarådet netop skulle være garanten for at bekæmpe korruption, der er den største trussel mod kerneværdierne: Demokrati, Menneskerettigheder og Retssamfund. 

Korruption underminerer tilliden til de demokratiske institutioner og til hele samfundets normgrundlag. Det hindrer økonomisk udvikling, social retfærdighed og fordrejer fair konkurrence. 

Europarådet oprettede i 1999 GRECO (Group of States against Corruption) for at overvåge staters overholdelse af organisa- tionens antikorruptions-standarder. Ved periodiske rapporter identificerer man landenes mangler og kommer med anbefalin- ger til nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske reformer. Og ved gensidig evaluering og udveksling af ”best practice” inspirerer man hinanden til forebyggelse og til afsløring af korruption. 

Europarådets tilgang til bekæmpelse af korruption er tværfaglig og består af tre indbyrdes forbundne elementer: fastsættelse af europæiske normer og standarder, overvågning af overholdelsen af standar- der samt kapacitetsopbygning, der tilbydes individuelle stater og regioner gennem teknisk samarbejde. 

Om Ukraine har GRECO rapporteret
Ukraine beskrives som et land, der forsøgte en kraftanstrengelse efter ”Revolutionen for Værdighed” i 2014. ”I Ukraine er der en koalition af kræfter, der skubber på for forandring, herunder det internationale samfund, men også meget vigtigere: civilsamfundet, journalister og ngo'er. Med alle disse igangværende reformer er borgernes forventninger til den faktiske levering høj. Men nylige undersø- gelser og opinionsundersøgelser viser, at der stadig er en udbredt fornemmelse af, at korruption er omfattende, og at syste- misk korruption fortsat er den mest pres- serende udfordring. 

”Myndighederne opfordres til at fort- sætte reformprocessen, der tager sigte på at styrke retsvæsenets og retsforfølgnin- gens uafhængighed, at beskytte den mod urimelig politisk indflydelse og troværdigt at vise viljen til reel forandring. Endelig er det afgørende, at dommere og anklagere får yderligere dedikeret, regelmæssig træ- ning og illustrativ vejledning om etik og integritet, forebyggelse af interessekon- flikter og korruption.” 

Man ender med at konkludere: ”På trods af den lange liste over spørgsmål, der skal behandles, bør det understreges, at Ukraine allerede er involveret i en reform- proces, som fremstår lovende og støttes af det internationale samfund. Samtidig synes der dog at være høj modstand mod forandring i store dele af det etablerede system; reformerne kan kun lykkes, hvis de tages alvorligt, støttes af stærk politisk vilje og dermed implementeres korrekt i praksis. Desuden er det klart, at kampen mod korruption skal være fuldt integreret i det ukrainske samfund, den kan ikke være et spørgsmål om regler alene”. GRECOs evalueringsrapport skal ses i denne bredere sammenhæng som et bidrag til udviklingen i et moderne velfungerende demokrati, hvis repræsentanter og embedsmænd fortjener deres borgeres tillid. 

Om Georgien har GRECO rapporteret 
Georgien beskrives som et land, der har været igennem hårde, delvist vellykkede reformer siden Rose-revolutionen i 2003. ”Gennem årene har tre forskellige regeringer gennemført en række reformer og gjort betydelige fremskridt i kampen mod korruption, som det er lykkedes at reducere betydeligt. Samtidig hævdes det, at nogle af de mere komplekse former for korruption fortsat er et problem. Desuden har borgerne tilsyneladende stadig en større mistillid til retsvæsenet end til andre institutioner. 

”Evalueringen af de nylige reformer, der er relevante for magtdelingen, viser, at der skal foretages betydelige ændringer af loven om interessekonflikter og korruption indenfor offentlig service - især fremhæves indførelse af en overvågningsmekanisme for formuedeklarationer. Det er afgø- rende, at de nye regler nu gennemføres effektivt i praksis i de kommende år.” 

Rapporten indeholder anbefalinger, som støtter planlagte foranstaltninger så som yderligere at styrke gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen og at udvikle etiske regler for parlamentsmedlemmer. Den opfordrer desuden til obligatorisk ad hoc offentliggørelse af parlamentarikernes interessekonflikter. 

Andre henstillinger vedrører forhold, som ikke er blevet behandlet i den seneste reform, nemlig yderligere regulering af rekruttering og uddannelse af anklagere samt en ajourføring af etiske retningslinjer for ansatte i anklagemyndigheden. 

Om Danmark har GRECO rapporteret
Danmark beskrives som landet uden kor- ruption - i praksis – og ikke på grund af regler. ”Den offentlige opfattelse af korruptionen i Danmark har historisk set været meget lav. Forebyggelse af korruption - herunder med hensyn til parla- mentsmedlemmer, dommere og anklagere - er i høj grad afhængig af tillid, åbenhed og offentlig kontrol og ser ud til at være ret effektiv i praksis. 

”GRECO er af den opfattelse, at det nuværende system baseret på tillid ikke altid giver tilstrækkelige garantier mod korruptionsrisici i fremtiden”, og det understreges, ”at risici i forbindelse med interessekonflikter ikke skal undervurderes. Nærværende rapport indeholder anbefalinger - samt flere yderligere forslag – hvis formål er at øge bevidstheden blandt parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere om sådanne risici, at yderligere styrke gennemsigtighed og den offentlige tillid til dem og til de institutioner, de repræsenterer. 

”GRECO har mht. parlamentsmedlemmer identificeret korruptionsforebyggelsestemaer, hvor der er plads til forbedringer. Det anbefales især at etablere en adfærdskodeks, at kræve ad hoc-oplysninger om aktuelle og potentielle interesse konflikter, at regelmæssig offentlig registrering af hverv og økonomiske interesser gøres obligatorisk, og at reglerne overholdes. Sådanne foranstaltninger skal betragtes som beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at parlamentariske processer er fri for - og anses for at være fri for - ukorrekt ekstern indflydelse.”