Korruption – Hvad taler vi om?

I dansk lovgivning taler man ikke om kor- ruption, men om bestikkelse, underslæb, mandatsvig, bedrageri eller embedsmisbrug. Den definition, der anvendes af FN, Verdensbanken, OECD og Transparency International er ”misbrug af betroet magt til privat vinding”. En bred definition med hvilken man kan sige, at der er korruption overalt i verden. Det er der også. Men der er alligevel forskel, f.eks. mellem Ukraine, Georgien og Danmark. 

Systemisk korruption 

Her er korruption en integreret del af det økonomiske, sociale og politiske system, og samfundets institutioner domineres og bruges rutinemæssigt til at skaffe fordele. Den enkelte har ikke andet alternativ end at acceptere. Det fører til et samfund gennemsyret af normløshed og junglelov. 

De postkommunistiske samfund overtog et system, hvor partiets magt var absolut – og det blev til de nye magthaveres ret. I et sådant samfund er der ingen, der stoler på retssystemet. Derfor er højeste prioritet at få skabt ”Rule of Law”, retsstat. Men 30 års reformforsøg viser, at det ikke er nok at ændre lovene. Det kræver politisk vilje til at skabe ansvarlighed og gennemsigtighed, som er forudsætningen for, at borgerne begyn- der at handle i tillid til systemet. Det er i dette minefelt, man finder Ukraine. 

Politisk korruption 

Bruges, når politikere og embedsudøvere bruger deres myndighed til at opretholde deres magt, status og rigdom. Politisk korruption er, når love og forskrifter mis- bruges til interessevaretagelse, og når de retsgrundlag, mod hvilke den korrupte praksis sædvanligvis vurderes og dømmes, er svage og desuden underlagt de politi- ske magthavere. 

Forskellig fra "grand" eller politisk korruption kan man tale om småskala, bureaukratisk daglig korruption, der finder sted ved bestikkelse i forbindelse med gennemførelsen af eksisterende love, reg- ler og forskrifter. Det refererer til de beskedne pengesummer, der normalt er involveret, og er også blevet kaldt "lavt niveau" og "gadeplan", nemlig den slags korruption, som folk kan opleve mere eller mindre dagligt i deres møde med offentlig administration og tjenester som f.eks. hospitaler, skoler, lokale licensmyndighe- der, politi, skattemyndigheder og så videre. 

Sporadisk korruption 

Forekommer uregelmæssigt og underminerer derfor ikke kontrolmekanismen eller økonomien som sådan. Men gentagne eksempler virker undergravende for sam- fundets moral og ressourcer, navnlig hvis den kombineres med rester af de former for daglig korruption, der lever videre i samfundet trods reformerne. Dette kan siges at være Georgiens situation. 

Danmark har lav korruption på grund af historisk tradition for tillid til samfundets institutioner. 

GRECO påpeger, at det er den fortsatte tillid – ikke lovenes knivskarphed – der holder vores samfund forholdsvis fri for korruption. Og at der derfor også hos os er plads til forbedring – især som en fremtidsforsikring, såfremt tilliden grad- vist skulle blive undermineret.