Hanne Severinsen 80 år
Er der nogen, der på en afdæmpet, men samtidig konsekvent og insisterende måde kan bringe de fælles europæiske demokratiske værdier i spil, er det Hanne Severinsen. Derfor vil vi fra Helsinki-komiteens bestyrelse ønsker hende rigtige mange gode år også fremover, vi har i det nuværende situation med en smuldrende verdensorden brug for den troværdighed, hun repræsenterer, og den tillid, hun har opbygget gennem sit udstrakte og velpassede netværk.
Hjertelig til lykke til Hanne med de 80 år – og tak!
Hvad skal vi med OSCE?
Fredag d. 12. april var der debat i Folketinget om udenrigsministerens årlige redegørelse om udvalgte internationale organisationer bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
I Altinget d. 18. april rapporterer Komiteens Forperson, Asbjørn Storgaard, sammen med Hanne Severinsen, der er medlem af Komiteens Europapolitiske udvalg, fra debatten og slår et slag for organisationens fortsatte nødvendighed.
Vil du med i en studie- og projektgruppe om EU’s udvidelse og menneskerettigheder?
Den Danske Helsinki-Komite for Menneskerettigheder vil nedsætte en studie- og projektgruppe, som skal analysere udfordringerne i samarbejde med civilsamfundsorganisationer i ansøgerlandene. Formålet er at yde et bidrag til den europapolitiske dagsorden frem mod 2030 gennem etablering af et samarbejde om projekter, som styrker ansøgerlandene til at kunne opfylde Københavnerkriterierne.
Nyt projekt skal understøtte nydannede NGO’er i Ukraine
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og den ukrainske NGO "East SOS" har modtaget 1,1 millioner kroner til et 1-årigt civilsamfundsprojekt i Ukraine. Bevillingen kommer fra New Democracy Fund.